Gælder for

Surface RT, Surface 2, Surface Pro, Surface Pro 2, Surface Pro 3, Windows 8.1, Windows RT 8.1.


Brug af OneDrive på Surface

OneDrive (tidligere SkyDrive) er gratis lagerplads i skyen, der er inkluderet i din Microsoft-konto. Den er ligesom en ekstra harddisk, der er tilgængelig fra alle de enheder, du bruger, så du altid har adgang til de filer, du gemmer.


Adgang til OneDrive

Der er et par forskellige måder at få adgang til OneDrive på.

  • OneDrive.com. Hvis du har en internetforbindelse, har du altid adgang til dine filer fra en hvilken som helst enhed med webforbindelse ved at åbne onedrive.com i din webbrowser og logge på med din Microsoft-konto.
  • OneDrive-app på startskærmen. Tryk eller klik på OneDrive-feltet for at åbne OneDrive-appen. Appen giver dig adgang til dine OneDrive-filer på din Surface-enhed via en touchfunktion. Du kan også starte OneDrive-appen fra appsoversigten. Sådan gør du: Stryg opad fra midten af skærmen for at se appvisningen. Hvis du bruger en mus, skal du klikke på pil ned nederst i venstre hjørne af skærmen.
  • Stifinder på skrivebordet. En hurtig måde at få vist, flytte og kopiere dine filer til OneDrive. OneDrive-mappen på dit skrivebord fungerer ligesom andre lokale mapper, bortset fra at dine filer lagres i skyen.
Tip!
Hvis du opretter forbindelse til internettet ved hjælp af mobilbredbånd, skal du huske på, at du bruger dataoverførsel, nr du flytter filer til eller fra OneDrive. Synkronisering eller afsendelse af data via en mobilbredbåndsforbindelse kan medføre yderligere gebyrer. Du kan finde flere oplysninger nedenfor: Administration af dataforbrug: OneDrive-indstillinger for forbrugsbaserede forbindelser.

Føj dine filer til OneDrive

Der er et par forskellige måder, hvorpå dine eksisterende filer kan gemmes på OneDrive. Først skal du beslutte, om du vil beholde de originale filer på Surface og oprette kopier af dem på OneDrive, eller om du vil flytte dem fra Surface til OneDrive.

Kopiér eller overfør filer til OneDrive

Du kan kopiere eller overføre filer til OneDrive via OneDrive.com, OneDrive-appen og Stifinder.
Fra OneDrive.com:

Trin 1:  Åbn en webbrowser, f.eks. Internet Explorer, og gå til http://onedrive.com.
Trin 2:  Hvis du bliver bedt om det, skal du logge ind med din Microsoft-konto
Trin 3:  Langs den øverste række skal du trykke eller klikke på Overfør.
Trin 4:  Find din fil, og tryk eller klik på Åbn.

Fra OneDrive-appen:

Trin 1:  Tryk eller klik på OneDrive på startskærmen for at åbne OneDrive-appen.
Trin 2:  Tryk eller klik på mapper for at gå til det sted på OneDrive, hvor filerne skal tilføjes.
Trin 3:  Stryg indad fra toppen eller bunden af skærmen, eller højreklik for at åbne appkommandoer, og tryk eller klik derefter på Tilføj filer.
Trin 4:  Find de filer, du vil overføre, tryk eller klik for at vælge dem, og tryk eller klik derefter på Kopiér til OneDrive.
Bemærkninger
  • Hvis du vil gemme lagerplads på din Surface, kan du vælge at gøre en fil eller mappe kun tilgængelig online. Vælg filen, og vælg Gør kun tilgængelig online.
  • Via Stifinder har du nogle muligheder. Du kan vælge filen, klikke på Kopiér til og vælge OneDrive som dens placering. Du kan også vælge filen, trykke Ctrl+C for at kopiere, åbne OneDrive og trykke Ctrl+V for at indsætte.

Flyt filer til OneDrive

Hvis du flytter filer til OneDrive i stedet for kun at kopiere dem, bliver de ikke blot tilgængelig online, så du har adgang til dem overalt, men det frigør samtidig plads på din Surface.

Flyt filer til OneDrive med OneDrive.com:
Hvis du vil flytte filer til OneDrive.com og fjerne dem fra din harddisk, kan du overføre dine filer og sikkert slette dem fra din Surface.

Flyt filer til OneDrive ved hjælp af OneDrive-appen:

Trin 1:  Tryk eller klik på OneDrive på startskærmen for at åbne OneDrive-appen.
Trin 2:  Tryk eller klik på pilen ud for OneDrive, og tryk eller klik derefter på Denne pc.
Trin 3:  Gennemse til de filer, du vil flytte, og stryg derefter ned på dem, eller højreklik på dem for at vælge dem.
Trin 4:  Tryk eller klik på Klip.
Trin 5:  Tryk eller klik på pilen ud for Denne pc, og vælg OneDrive for at gennemse til en mappe på dit OneDrive.
Trin 6:  Stryg indad fra toppen eller bunden af skærmen, eller højreklik for at åbne appkommandoer, og tryk eller klik derefter på Indsæt.

Flyt filer til OneDrive ved hjælp af Stifinder:

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af startskærmen, og tryk derefter på Søg.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Søg.
Trin 2:  I søgefeltet skal du skrive stifinder og under søgeresultaterne skal du trykke eller klikke på Stifinder.
Du kan også åbne Stifinder ved at trykke på Windows-logotasten Windows-logotast+E.
Trin 3:  Find de filer, du vil flytte, i Stifinder.
Trin 4:  Vælg og træk disse filer til OneDrive-mappen i venstre rude i Stifinder.
Bemærk!
Når du flytter en fil til OneDrive-mappen med Stifinder:
  • Så findes filen ikke længere i den oprindelige mappe. Den er i din lokale OneDrive-mappe og overføres til OneDrive-skyen, når du opretter forbindelse til internettet.
  • Hvis du sletter filen fra OneDrive-mappen, så slettes filen fra Surface og fra OneDrive-skyen.
  • Hvis du foretrækker at spare på pladsen på Surface og blot opbevare filen på OneDrive, skal du højreklikke på filen to trykke eller klikke på Gør kun tilgængelig online.

Gem automatisk filer, fotos og mere på OneDrive

OneDrive er typisk den anbefalede placering, der vises, når du gemmer Microsoft Office-filer (f.eks. Word-dokumenter og Excel-regneark), PDF-filer og andre dokumenter. Og eftersom din Surface har et indbygget kamera, kan du automatisk gemme kopier af de fotos, du tager direkte til OneDrive (i kamerarullen), så du altid har en sikkerhedskopi. Kontrollér dine OneDrive-indstillinger for at sikre dig, at din Surface ikke er indstillet til at gemme automatisk.

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk på Indstillinger.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren opad og klikke på Indstillinger.
Trin 2:  Tryk eller klik på Skift pc-indstillinger.
Trin 3:  Gør derefter et af følgende:
  • Hvis du vil gemme dokumenter, skal du trykke eller klikke på OneDrive og under Gem dokumenter til OneDrive som standard og trykke eller klikke for at slå dette Til.
  • eller

  • Hvis du vil gemme fotos, skal du trykke eller klikke på Kamerarulle og derefter vælge Upload flere billeder i god kvalitet, eller for højere opløsning skal du vælge Upload flere billeder i bedste kvalitet
Tip!
  • Du kan gemme fotos og billeder i høj opløsning såvel som animerede GIF-filer til din OneDrive.
  • Du kan gemme filer fra en skrivebordsapp direkte til OneDrive ved at vælge OneDrive i venstre side af skærmbillederne Gem eller Gem som.

Få adgang til dine OneDrive-filer

Hvis du er online, kan du gå til OneDrive.com ved at bruge en webbrowser eller en mobilapp til Android, iOS eller Windows Phone. Du kan også få adgang til OneDrive ved at trykke eller klikke på OneDrive-feltet på din Surface eller ved at åbne Stifinder og trykke eller klikke på OneDrive-mappen.

Gør filer tilgængelige online

I Windows 8.1 og Windows RT 8.1 kan du spare plads på din Surface ved at gøre filer og mapper i OneDrive kun tilgængelige, når du er online. Hvis du også vil åbne og redigere filer, når du ikke har en internetforbindelse, kan du bruge OneDrive-appen eller Stifinder til at gøre dem tilgængelige offline.

Brug OneDrive-appen til at gøre nogle filer tilgængelige offline.

Trin 1:  Tryk eller klik på OneDrive på startskærmen for at åbne OneDrive-appen.
Trin 2:  Stryg nedad eller højreklik på en fil eller mappe for at vælge den, og tryk eller klik derefter på Gør offline.
Bemærk!
Filer, der er tilgængelige offline, optager plads på din harddisk. Det er bedst at gøre kun de filer, du har brug for, når du ikke har forbindelse til internettet, tilgængelige offline.

Brug OneDrive-appen til at gøre nogle alle filer tilgængelige offline.

Hvis du ved, at du vil få brug for at have adgang til alle dine filer i OneDrive, når du ikke har internetforbindelse, kan du få alle filer til automatisk at blive tilgængelige offline ved at gøre følgende:

Trin 1:  Tryk eller klik på OneDrive på startskærmen for at åbne OneDrive-appen.
Trin 2:  Stryg indad fra skærmens højre kant, og tryk eller klik derefter på Indstillinger.
Trin 3:  Tryk eller klik på Indstillinger, og aktivér derefter Hav adgang til alle filer offline.

Brug Stifinder til at gøre filer tilgængelige offline

Højreklik på eller tryk og hold nede på filen, og vælg derefter Gør tilgængelig offline. Hvis du vil gøre hele din OneDrive tilgængelig offline, skal du højreklikke på eller holde nede på OneDrive i venstre rude og derefter vælge Gør tilgængelig offline.

Del filer med OneDrive

Hvis du vil dele filer med andre personer, skal du gå til OneDrive.com ved hjælp af en webbrowser som Internet Explorer, trykke eller klikke på det, du vil dele, og trykke eller klikke på Deling. Du kan dele hele mapper eller vælge enkelte filer eller grupper af filer og beslutte, om personer kun skal kunne se filerne eller også redigere dem. Du kan også poste links på sociale netværk og få korte URL-adresser til deling i tekstbeskeder. Du kan finde flere oplysninger under Deling af filer og fotos.

Hvis du vil se, hvad du har delt, eller se, hvad andre har delt med dig, skal du trykke eller klikke på Delt i venstre rude.



Har du brug for mere hjælp?

Spørg andre brugere

Kontakt assisteret support


Anslået ventetid: minutter

Vores servicemedarbejdere er ikke tilgængelige nu. Prøv igen i vores åbningstid.
Åbningstider
Mandag til fredag
08:30-17:00 (UTC+1)

Ups! Der er opstået tekniske problemer.
Ring til os for at få hjælp på +45 82 33 31 00

Verifying...

Anslået ventetid: minutter

Vores servicemedarbejdere er ikke tilgængelige nu. Prøv igen i vores åbningstid.
Åbningstider
Mandag til fredag
08:30-17:00 (UTC+1)

Ups! Der er opstået tekniske problemer.
Ring til os for at få hjælp på +45 82 33 31 00

Verifying...