Publicerad: 11/26/2012
Visningar: 204
Betygsätt:

VIA University College Danmarks største professionshøjskole satser på Office 365

– Med Office 365 håber vi helt klart at kunne reducere omkostningerne til at drive vores infrastruktur. Men vi vil også gerne give de studerende langt mere plads til mail og data – og lette deres adgang til f.eks. videndeling og videokonferencer. Vi håber ganske enkelt at kunne gøre tingene en del smartere og billigere, siger Mads Konge Nielsen.

Han er chef for den it-afdeling, der både betjener professionshøjskolen VIA University College samt ca. 20 eksterne uddannelsesinstitutioner, herunder gymnasier og VUC. I alt sørger den 80 mand store afdeling for, at cirka 50.000 personer årligt – heraf ca. 5.000 ansatte – på tværs af 55 lokationer har mail og adgang til en række andre værktøjer. I øvrigt er VIA University College i sig selv landets tredjestørste uddannelsesinstitution og blev dannet ved indgangen til 2008, da man slog fem midtjyske centre for videregående uddannelse sammen. I dag rummer institutionen en lang række uddannelser til bl.a. sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, lærer og ingeniør.

’Vi kan mangedoble kapaciteten’
– I dag driver vi stort set al infrastruktur selv, benytter Exchange til post, SharePoint til bl.a. intranet og extranet – samt Lync til videokonferencer. Vi er altså på alle måder et Microsoft-hus, og cloudcomputing er nu ved at nå et modenhedsniveau, at det er oplagt at se på, hvad Office 365 kan tilbyde. Platformen samler trods alt alle tre produkter, vi allerede bruger, under samme skybaserede hat, siger Mads Konge Nielsen.

Han nævner blandt andet den megen plads på skyplatformen som en ’oplagt fordel.’

– I dag skal vi bruge en del energi på at forklare de studerende, at de har begrænset plads til rådighed i mailboksen. Det er ikke meget – og slet ikke når man gratis kan få 5-10 GB på en ganske almindelig webmail. Men med Office 365 kan vi tilbyde de studerende 25 GB, så der er reelt tale om en mangedobling af kapaciteten, siger Mads Konge Nielsen.

I første omgang kører it-afdelingen pilotprojekter på et par enkeltuddannelser i en periode frem til udgangen af 2012 for at afprøve, i hvilket omfang Office 365 spiller sammen med den øvrige infrastruktur.

Nem adgang til velintegrerede samarbejdsværktøjer
– Men jeg forventer, at vi beslutter os for at rulle det ud til alle studerende. For der er potentielt en hel del fordele i det for os. Først og fremmest vil Office 365 gøre os i stand til at lave en glidende overgang fra at drive al infrastrukturen selv og til at lægge en stadig større del op i skyen; det kan spare os for en del omkostninger. Her er vores store mailmiljø naturligvis oplagt at tage fat på først, siger Mads Konge Nielsen.

– Generelt er tjenesterne i Office 365 fint integreret, og kombineret med vore egne, lokale services vil vi kunne tilbyde de studerende nemmere adgang til f.eks. videokonferencer med Lync og videndeling via SharePoint på tværs af platformene. Med andre ord forventer vi, at Office365 gør det muligt at kombinere de gode ting fra ”skyen” med vore egne og på den måde skabe en endnu bedre og mere sammenhængende platform for vore brugere.
Översikt




Partner Profile
ATEA A/S
+45 70 25 25 50
www.atea.dk

Utgångsläge
VIA ville gerne spare ressourcer og nedbringe omkostningerne i forbindelse med drift af en meget omfattende infrastruktur – bl.a. leverance af mail, samarbejdsløsninger og videokonferencer til studiebrug.

Lösning
Pilotprojekt med Office 365 skal afdække, om og hvordan man gradvist kan lægge baserede en stigende del af infrastrukturen på clouddrift.

Fördelar
  • Kan nedbringe driftsomkostninger
  • Med 25 GB plads til rådighed vil Office 365 gøre it-afdelingen i stand til at mangedoble den plads, de studerende får stillet til rådighed
  • Let adgang til videokonference med Lync samt videndeling og samarbejde med SharePoint
  • Fungerer godt i overensstemmelse med eksisterende infrastruktur
  • Gør det muligt at initiere en glidende overgang fra ren egendrift til delvis sats på cloud

Företagsinformation
VIA University College samler professionsbacheloruddannelserne i Region Midtjylland og er dermed Danmarks største professionshøjskole samt en af landets største uddannelsesinstitutioner. VIA er en central leverandør af efter- og videreuddannelsesaktiviteter og udviklingsaktiviteter i den midtjyske region.

Program & tjänster
Microsoft Office 365

Industri(er)
Education

Land
Denmark

Språk
Danish

Partner
Atea A/S