At købe online kan være hurtigt, bekvemt og med mange fordele, men du får ikke altid helt den samme mulighed for at se, præcis hvad du køber, på samme måde som når du går ind i en almindelig butik. Den generelle regel er at huske på, at hvis prisen er for god til at være rigtig, så er der sikkert noget galt. Mennesker, der sælger forfalsket software, tilbyder den dog ofte til en pris, der ligger lige under den normale salgspris, så umiddelbart kan man godt tro, at det bare er et godt tilbud. Prisen er altså vigtig, men den er ikke det eneste, du skal tænke på.
Klik her for at se disse tip om mere sikre køb, hvad enten du handler personligt eller online:
|

Først og fremmest skal du sikre dig, at du handler et sted, du har tillid til. Spørg personen eller forretningen om de vigtigste funktioner i det produkt, du er interesseret i at købe:


Find ud af, om den software du køber, er beregnet til privatbrug eller til brug i virksomheder. En del software til virksomheder bliver leveret med en volumenlicensnøgle, som er licenseret til en bestemt virksomhed, så de ansatte kan bruge softwaren på deres arbejdsplads. Hvis en nøgle bliver stjålet og solgt til andre, kan den være blokeret af Microsoft, så den ikke kan bruges igen. Få mere at vide om licensering.


Anvend en sikker betalingsmetode, når du køber online. Betal ikke kontant eller med direkte pengeoverførsel. Gem udskrevne dokumenter med din betalingsside, e-mail, kvitteringer og fakturaer i forbindelse med softwarekøbene. Du kan få brug for dem senere, hvis du vil returnere softwaren på grund af mistanke om forfalskning, eller hvis du vil sende en forfalskningsrapport til Microsoft. Gå ind på siden Kontakt os eller Om os på forhandlerens websted. Hvis der ikke er nogen kontaktdetaljer, er det ofte et tegn på, at der er tale om bedragere, som forsøger at skjule deres placering eller virksomhedsidentitet.

Bemærk!: Ved køb af Microsoft-software som en digital overførsel anbefaler vi, at du undgår peer-to-peer (P2P) fildelingssider. For øjeblikket er der et begrænset antal websteder, hvor du lovligt kan købe digitale overførsler med Microsoft-software. Ét eksempel er den online Microsoft Store, hvor du kan købe et bredt udvalg af ægte software og hardware direkte fra Microsoft (på udvalgte markeder). Du kan endvidere købe en digital udgave af Windows til overførsel på www.microsoft.com/da-dk/windows/get-windows-10.


Microsoft udbyder ikke produktnøgler som selvstændige produkter, med undtagelse af produktnøglekort (PKC'er), som distribueres sammen med ægthedsbeviser. Hvis du ser et tilbud på en auktionsside, i en online annonce eller en anden online side med produktnøgler til salg, er der meget der tyder på, at produktnøglerne er stjålne eller forfalskede. Hvis du køber en stjålet eller forfalsket produktnøgle til aktivering af Windows, der er installeret på computeren, fungerer nøglen muligvis ikke til aktivering, måske er den allerede i brug på en anden computer og Microsoft kan have spærret den for senere anvendelse, da nøglen blev meldt stjålet. Den bedste metode til at få alt, hvad du forventer her og nu, er at købe ægte Microsoft-software forudinstalleret på en ny computer eller ægte Microsoft-software fra en autoriseret forhandler.