Seks måder at bekæmpe mobilhacking og løfte sikkerheden på

På globalt plan har mobiltelefonmarkedet nået en mætning af episke proportioner. Ifølge en rapport fra marts 2017 fra IDC (International Data Corporation), Worldwide Smartphone Forecast 2017-2021, blev der solgt “1,53 milliarder enheder i 2017, hvilket er en stigning på 4,2 % i forhold til 1,47 milliarder i 2016. Og derfra vil det nå op på 1,77 milliarder enheder i 2021”. Rent ud sagt betyder det, at der bliver – og fortsat vil blive – brugt en frygtelig masse mobilenheder på verdensplan.

Og selvom det måske er gode nyheder for enhver, der har brug for at holde forbindelsen til venner, familie, kunder og kollegaer, så betyder det også, at dine data er mere sårbare end nogensinde før grundet en lignende hastig udbredelse af mobiltelefonhacking. Heldigvis er der en række simple ting, du kan gøre for at højne din mobilsikkerhed, beskytte dine data og holde dine personlige oplysninger private. Lad os tage et kig:

  • Hold din software (og dine apps) opdateret. Selvom det er helt grundlæggende, er der mange af os, der undlader (eller glemmer) at holde den software eller de apps, vi har downloadet til vores telefoner, opdateret. Selvom det tager noget tid, og det kan være irriterende med nye ændringer i de grænseflader, du er vant til at bruge, så sikrer det altså også, at din telefons sikkerhedssoftware og dine apps er tidssvarende, hvilket kan beskytte dig mod hackere og forhindre, at dine personlige oplysninger bliver udnyttet.
  • Brug skybaserede værktøjer, som giver dig adgang til filer på tværs af dine enheder, og som altid er beskyttet med den nyeste sikkerhedssoftware og de seneste rettelser. Dette eliminerer ikke blot behovet for jævnligt at skulle søge efter softwareopdateringer til vigtige programmer, men det giver dig også mulighed for at arbejde stort set hvor som helst – på din telefon, bærbare eller stationære computer eller din tablet.
  • Vær forsigtig med, hvad du installerer. Vi elsker nye apps – ting, som gør vores liv nemmere, mere produktivt eller giver os lidt mere sjov i hverdagen. Men der er nogle apps, der beder om tilladelse til at læse dine filer, om adgang til dit kamera eller om at lytte med på din mikrofon. Sommetider er disse ting nødvendige, men de kan også gøre dig sårbar over for hacking. I sidste ende er det op til dig at beslutte, om det at give en app sådanne tilladelser er den risiko værd, som det kan indebære. Derfor bør du overveje, hvorvidt fordelene vejer tungere end risiciene og handle ud fra det.
  • Vær forsigtig med offentligt Wi-Fi. Alle elsker gratis Wi-Fi, men når det gælder din telefons sikkerhed, kan det at takke nej til offentligt Wi-Fi måske være den nemmeste metode til at beskytte din telefon mod hacking. Wi-Fi-netværk kan trods alt nemt forfalskes af hackere, som bare venter på at udnytte din tillidsfuldhed og de oplysninger, du opbevarer på din telefon. Dette skete for år tilbage ved OL i Sochi, da tusindvis af personer loggede på offentligt Wi-Fi og uforvarende gav hackere adgang til deres telefoner – og alle dataene på dem.
  • Oplad kun din telefon derhjemme, i bilen eller på et sikkert og trygt sted – offentlig tilgængelig opladning via USB er nemlig ikke altid sikkert. I sagens natur kan der via USB-kablet sendes og modtages data og ikke bare den strøm, du skal bruge. Og når du slutter kablet til en ukendt strømkilde, kan det potentielt give hackere mulighed for at oprette forbindelse til din telefon og kopiere dine adgangskoder, bankoplysninger, personlige kontakter, fotos, mails, tale- og sms-beskeder samt alle andre oplysninger på din enhed.
  • Angiv en adgangskode til enheden. Selvom det lyder helt enkelt, kan det at gøre din enhed svær at åbne helt stoppe hacking af mobiltelefonen, før det overhovedet sker. Med biometrisk logon eller en virkelig udfordrende adgangskode kan du gøre det overordentligt svært at åbne din telefon – hvilket kan hjælpe med at holde de oplysninger, der lagres på den, mere sikre. Hvis en hacker er fast besluttet på at skaffe sig adgang til din telefon, er der selvfølgelig altid metoder til at omgå systemet, men ved at låse din telefon automatisk (straks efter brug) kan du få et ekstra lag mobilbeskyttelse, som måske kan frustrere en potentiel hacker nok til at give op.

Selvom mobilsikkerhed er en nødvendighed i vore dage, behøver det ikke at være svært at praktisere. Med nogle få simple forholdsregler, som f.eks. at holde dine apps og dit operativsystem opdateret, oplade din telefon et sikkert og privat sted og at have de rette indstillinger for låseskærm, kan du forbedre sikkerheden på din telefon og beskytte de oplysninger, der er vigtige for dig.

Om forfatteren

The Microsoft 365 team is focused on sharing resources to help you start, run, and grow your business.

Kom i gang med Microsoft 365

Det er det Office, du kender, plus de værktøjer, som er med til at forbedre samarbejdet, så du kan få mere fra hånden – når som helst og hvor som helst.

Køb nu
Relateret indhold
Business Tech

Hvad sker der, når firmaer ikke beskytter deres immaterielle rettigheder ordentligt?

Læs mere
Business Tech

Kundedata – Den hårfine grænse mellem nyttig innovation og krænkelse af privatlivets fred

Læs mere
Business Tech

Den mindre virksomheds guide til sikker mail

Læs mere
Business Tech

Find ud af, om din mobildatasikkerhed dækker det hele

Læs mere

Vækstcenteret tilbyder ikke professionel rådgivning i skat eller økonomi. Du skal kontakte din egen skatte- eller finansmedarbejder for at drøfte din situation.