Sådan bruger du betaling med mobilen på sikker vis, mens du holder hackerne væk

Digital betaling er på vej frem. Rettere sagt er det på himmelflugt. Og hvis du endnu ikke er hoppet helt med på vognen som virksomhedsejer, leder eller forbruger – så kommer du sikkert til at tage springet inden længe. Tænk over dette: En dybdegående rapport fra BI Intelligence forudsiger, at køb med mobilen i butikkerne med de største digitale tegnebøger (f.eks. Apple Pay, Android Pay og Samsung Pay) vil beløbe sig til USD 503 milliarder i USA i løbet af det næste par år. Det er en samlet årlig vækstrate på 80 % melem 2015 og 2020.

Hvis vi kigger uden for USA, er tallene endnu mere forbløffende. En nyere undersøgelse fra Capgemini og BNP Paribas viser, at digitale betalinger forventes at beløbe sig til hele 726 milliarder på verdensplan inden 2020. Tag Kina for eksempel, som fører an med mobilbetalingsapps som WeChat Pay og Alipay, og hvor omfanget af mobilbetalingssystemer er mere end fordoblet til USD 5 billioner i 2016. Digitale betalinger er så fast forankret i kulturen, at selv områder, der er populære blandt kinesiske turister, er nødt til at tilpasse sig, heriblandt Japan og Hongkong.

Og det er slet ikke så underligt, at betaling med mobilen er så populært. Her er blot nogle få af fordelene:

  • Bekvemmelighed. Ingen kontanter eller kort nødvendige. Alt er digitalt.
  • Hurtighed. Transaktionerne gennemføres i løbet af få sekunder. Der skal ikke køres nogen kort igennem, gives byttepenge eller udskrives papirkvitteringer.
  • Bedre budgettering. Fordi alle transaktioner er digitale, er det nemt at spore køb, forbrug osv.
  • Sikkerhed. Hvis kontanter bliver stjålet, er de bare væk. Med digital betaling er det nemt at blokere tegnebogen på mobilen fra en anden placering for at begrænse tyveriet.
  • Rabatter. Hulkortenes og rabatkuponernes tid er forbi. Integrerede loyalitetsprogrammer kommer både kunder og forretninger til gode, fordi de kan lagres i tegnebogen på mobilen. Rabatkuponer, opdateringer om levering, kortsaldi, påmindelser om udløbsdato for tilbud – du har det hele ved fingerspidserne – og forretningen holder kontakten til kunderne.
  • Værdifulde data. Digitale køb giver et væld af værdifulde oplysninger om kunderne – oplysninger, som forretningerne kan bruge til at forbedre kundeoplevelsen, mens de får dybere indsigt i købsadfærd, købsmønstre osv.

Fordelene er ikke til at komme udenom. Men i en tid med højt profilerede phishingforsøg og hacking findes der så virkelig en måde, hvorpå mindre virksomheder kan mindske risiciene for dem selv og deres kunder i en hele tiden mere digital verden? Overvej det faktum, at det gennemsnitlige beløb, som et større selskab i Nordamerika pungede ud med til et brud, var USD 1,3 millioner i 2017, mens ejere af små og mellemstore virksomheder betalte omkring USD 117.000 i gennemsnit ifølge en rapport fra 2017. Men hvad kan virksomhederne så gøre for at øge cybersikkerheden, mens de giver kunderne digitale betalingsmuligheder?

Nøglen er opdateret teknologi.

Uanset om du vil tage imod mobilbetalinger eller lade dine kunder betale med Bitcoin, så kommer din virksomhed til at skulle bruge ny hardware såsom terminaler og telefoner, der understøtter NFC (Near Field Communication), samt en virkelig god internetforbindelse og – det vigtigste af det hele – en opdateret infrastruktur og sikkerhed. En afgørende del af dette skridt er at vælge en professionel trusselsløsning, der leverer troværdig og afprøvet beskyttelse i virksomhedens digitale miljø. Den bør levere følgende:

  • Automatiske opdateringer. WeChat, som har næsten 900 millioner brugere, blev hacket i 2015 via en sikkerhedsbrist, som senere blev rettet. For at forhindre dette i at ske for din virksomhed – og for dine kunder – skal du sikre dig, at al den software, dit firma bruger, konstant holder jer opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser, -reparationer og -forbedringer samt de nyeste funktioner og værktøjer.
  • Omfattende indsigt i de seneste trusler. Kriminelle retter konstant angreb mod kunder med falske mails, som er designet til at ligne mails fra legitime virksomheder – ligesom det er tilfældet med de PayPal-phishingforsøg, der synes at ske år efter år. De sender en mail til brugerne fra "PayPal", som ser meget ægte ud, i et forsøg på at stjæle værdifulde oplysninger. For at undgå dette som virksomhed er det vigtigt at have teknologi, der giver dig besked om trusler i et dashboard, registrerer phishing- eller malwarekampagner rettet mod dine kunder og søger efter trusselsindikatorer ud fra brugerrapporter og andre kilder til oplysninger.
  • Gennemsigtighed og kontrol. Tilbage i 2016 stjal et par hackere telefonnumre, mailadresser og navne på næste 60 millioner Uber-brugere og deres chauffører. Hvordan? De snuppede oplysningerne gennem en skybaseret tredjepartstjeneste og brugte dem til at tilgå oplysninger på en Amazon-server. Det er ikke nogen ualmindelig metode. Faktisk involverer mere end en tredjedel af alle verdens databrud tredjepartsorganisationer, f.eks.outsourcere, kontrahenter, konsulenter eller forretningspartnere. Lært lektie: Total kontrol over dine data er afgørende for administrationen af sikkerhed. Insister på at have gennemgribende adgangskontroller, som giver dig herredømmet over, hvem der kan grave sig gennem dine data. Men vær opmærksom på, at utilsigtede trusler internt i firmaet også er en alvorlig bekymring, og at det også kan blive en dyr omgang for firmaet. For at forhindre uheld bør din skyudbyder tilbyde teknologi til forebyggelse af datatab, som minimerer risikoen for datalæk.

Hvordan gør virksomhederne den egentlige betalingsproces mere sikker? Springet til betalinger med mobilen har i sig selv sine fordele. Her er et par stykker af dem:

Dit forældede kassesystem får sparket. En rapport fra 2016 viser, at brud under forbindelse med kassen er blandt de mest almindelige typer af cyberangreb. En af fordelene ved at beslutte sig for at tage imod betalinger via mobilen er, at du formentlig er nødt til at opdatere dit gamle kassesystem med et, der understøtter NFC-teknologi. Det giver ikke bare en glattere betalingsproces, men en opdatering af din kassesoftware gør den også mindre sårbar end ældre software, som muligvis ikke længere understøttes med de nyeste sikkerhedsopdateringer.

Du får to lag af beskyttelse. Fordi NFC-enheder uden tvivl vil være EMV-parate, får du to for ens pris, når det gælder om at forbedre dine sikkerhedsforanstaltninger. EMV-chipkort er mere sikre end kort med magnetstribe, og det gør det næsten umuligt for kriminelle at kopiere kreditkortdata. Og NFC-aktiverede mobiltegnebøger giver som nævnt tidligere et ekstra lag af beskyttelse mod svindel. De anvender opdeling i tokens, hvilket betyder, at selve kortnummeret aldrig sendes, der sendes kun tilfældige tal (tokens), og på den måde beskyttes dine kunders oplysninger.

Det korte af det lange: Der er store mængder tid, penge og data at spare – og miste – med mobilbetaling. Men så længe virksomhederne beskytter sig selv med de rette værktøjer og holder sig på forkant med udviklingen, så kommer det alle parter til gode.

Om forfatteren

The Microsoft 365 team is focused on sharing resources to help you start, run, and grow your business.

Kom i gang med Microsoft 365

Det er det Office, du kender, plus de værktøjer, som er med til at forbedre samarbejdet, så du kan få mere fra hånden – når som helst og hvor som helst.

Køb nu
Relateret indhold
Business Tech

Tre af de mest kritiske detaljer ved lagring af filer online

Læs mere
Business Tech

Onlinemøder: Sikring af sikkerheden

Læs mere

Vækstcenteret tilbyder ikke professionel rådgivning i skat eller økonomi. Du skal kontakte din egen skatte- eller finansmedarbejder for at drøfte din situation.