Nem administration af fjernteams med samarbejdsværktøjer

Hvis du går rundt og tror, at telearbejde aldrig har været mere populært, så har du fuldstændig ret. Faktisk “giver 60 procent af alle firmaer i USA deres medarbejdere mulighed for at arbejde fra andre placeringer, hvor det i 1996 kun var 20 procent”, ifølge Bloomberg, og det er også en populær tendens i Indien, Indonesien og Mexico. Så du arbejder sikkert allerede med et team af fjernmedarbejdere, eller du er måske lige på nippet til at ansætte din første fjernmedarbejder. Det at holde styr på et virtuelt team (og at være en del af et) har sine luner – og det kræver stor tillid til og fra alle.

Tillid er nok noget af det sværeste ved at lede virtuelle teams – og det er noget, som man bare er nødt til at "føle". Der findes dog ledelsesværktøjer og en lang række teknologier, som kan hjælpe dig med at dyrke relationer med dine kollegaer og nærmeste underordnede, så I i sidste ende kan udvikle trygge, gnidningsfrie relationer, dyb respekt og gensidig tillid. Fire effektive værktøjer til administration af fjernteams omfatter:

  • Videoopkald: Mail er fantastisk til at kommunikere oplysninger om projekter, som din gruppe har brug for at vende tilbage til senere, at sende en hurtig note om et kommende møde eller ferie osv., men i forbindelse med brainstorming, medarbejderevalueringer, eller når du ellers har brug for at gøre brug af lidt mere overtalelse, så er der ikke noget, der slår et møde ansigt til ansigt – og det er her, videoopkald kommer ind i billedet. I et videoopkald kan folk nemlig se hinanden, få en fornemmelse af personlighed og stemning samt opfange nuancer og tonefald – hvilket gør det nemmere at dele idéer, føre svære samtaler og tale sin sag.
  • Chat: Når du leder virtuelle teams, er det umuligt at opleve det samme niveau af spontanitet, som man ville i et traditionelt kontormiljø. Men med en chatklient kan du stadig føre disse hurtige, små samtaler – de foregår bare ikke ved kaffemaskinen. Og det bedste ved det hele er, at du i de fleste chatklienter har mulighed for at lufte dine idéer for flere personer ad gangen – så du nemmere kan arbejde dig gennem dine idéer og problemer i farten.
  • Delte arbejdsområder: Uanset om du administrerer globale teams eller blot nogle få personer forskellige steder i byen, så er der gode chancer for, at der på et tidspunkt bliver brug for at samarbejde om en præsentation, noget, der skal leveres til en kunde, eller jeres egne interne dokumenter og processer. Du kan naturligvis klare det hele på mail, men versionsstyring kan hurtigt udvikle sig til et mareridt – og det er her, de delte arbejdsområder kommer ind i billedet. Ved at have én central placering, hvor alle i gruppen kan arbejde på de samme filer i realtid – og se, hvad andre har lavet – kan du bevare versionsstyringen og forenkle oprettelsesprocessen.
  • Delt virtuel opgaveliste: Når du arbejder med virtuelle teams på tværs af forskellige tidszoner, kan det være mere end almindeligt udfordrende at holde alle ajour om delte projekter. Men med en virtuel opgaveliste kan dit team (eller udvalgte medlemmer på det) se lister over alle jeres opgaver og deres status, hvilket gør det enkelt at dele arbejde og/eller holde alle opdateret og på bølgelængde. Og for at gøre det endnu mere strømlinet giver nogle af de apps, der indeholder virtuelle opgavelister, dig også mulighed for at vedhæfte filer til opgaver, samarbejde om disse filer og endda dele noter og føre samtaler om dem uden at bruge en separat app – hvilket gør det nemt at samarbejde, selvom jeres tidsskemaer ikke passer sammen.

Alle, der fører tilsyn med globale teams og/eller en virtuel arbejdsstyrke, har selv oplevet de udfordringer, der er forbundet med fjernadministration. Men telearbejde bliver kun mere populært – så det giver kun mening at investere i den teknologi, du skal bruge for at skabe samarbejdsbaserede oplevelser, udvikle personlige relationer og levere projekter, der skiller sig ud fra mængden. Heldigvis findes denne teknologi allerede – det er bare et spørgsmål om at finde den rette løsning til dine folk og din organisation.

Om forfatteren

The Microsoft 365 team is focused on sharing resources to help you start, run, and grow your business.

Kom i gang med Microsoft 365

Det er det Office, du kender, plus de værktøjer, som er med til at forbedre samarbejdet, så du kan få mere fra hånden – når som helst og hvor som helst.

Køb nu
Relateret indhold
Manage my business

Otte metoder til at lede din mobile arbejdsstyrke med succes

Læs mere

Vækstcenteret tilbyder ikke professionel rådgivning i skat eller økonomi. Du skal kontakte din egen skatte- eller finansmedarbejder for at drøfte din situation.