Film


Fakta

  • Hedder Lise på sin dåbsattest, da præsten ikke mente at Susse var et rigtigt navn.
  • Er datter af den folkekære skuespillerinde Marguerite Viby og direktør og senere modstandmand Knud Wold; på grund af faderens risikable virke flygtede familien til Sverige under krigen og vendte tilbage til Danmark i 1945.
  • Blev som barn sendt på kostskole i HIllerød og sidenhen på husholdningsskole i Vordingborg; blev herefter afvist på Det Kongelige Teaters Elevskole og blev i stedet uddannet på Privatteatrenes elevskole i 1960.
  • Kæmpede som ung skuespiller med generthed og nervøsitet, der flere gange resulterede i, at hun faldt om på scenen; kom anfaldene til livs via et terapiforløb.
  • Havde et forhold til skuespilleren Erik Mørk, som hun mødte under en forestilling i 1961, og sammen fik de sønnen Christian Mørk (f. 1966); har siden starten af 1970'erne dannet par med skuespilleren Bent Mejding, med hvem hun sidenhen også har turneret i 726 opførsler af forestillingen Privatliv.
  • Medvirkede i tv-serien Matador (1978-1981) i rollen som Gitte Graa, der havde en affære med den gifte Jørgen Varnæs, spillet af hendes kommende mand Bent Mejding.
  • Havde hverken lavet film eller tv i 27 år, da hun fik rollen som børnehavelederen Grethe i Thomas Vinterbergs Oscar-nominerede film Jagten (2012); vandt både en Bodil og en Robert-pris for bedste kvindelige birolle.

Priser