This is the Trace Id: ca4ba7069e4b82f8aeabfa023846b373

Download Windows 11

  (Nuværende udgivelse: Windows 11 2024-opdatering l version 24H2)

Nedenfor er der tre muligheder for at installere eller oprette Windows 11-medier. Tjek hver enkelt for at finde den, der passer bedst til dig.

Inden du installerer, skal du se appen Tilstandskontrol for pc for at tjekke, om din enhed opfylder minimumsystemkravene til
Windows 11, og se statusoplysninger for Windows-udgivelse for at tjekke, om din enhed er påvirket af eventuelle kendte problemer.

Windows 11-installationsassistent

 

Dette er den bedste mulighed for at installere Windows 11 på den enhed, som du bruger i øjeblikket. Klik på Download nu for at komme i gang.

  • Før du begynder, skal du tjekke, om du opfylder følgende betingelser:

    • Du har en Windows 10/11-licens.
    • Windows 10 version 2004 eller nyere skal være installeret på din pc, for at du kan køre installationsassistenten.
    • Din pc skal have 9 GB ledig diskplads for at kunne downloade Windows 11.



    Bemærk! Din pc opfylder Windows 11-enhedsspecifikationerne med hensyn til krav til opgradering og understøttede funktioner. Visse funktioner kræver ekstra hardware. Vi anbefaler også, at du besøger pc-producentens websted for at få oplysninger om opdaterede drivere og hardwarekompatibilitet.
    Når du har downloadet installationsassistenten:

    1. Vælg Kør. Du skal være administrator for at køre dette værktøj.
    2. Når værktøjet har bekræftet, at enhedshardwaren er kompatibel, vises licensvilkårene. Vælg Acceptér og installér.
    3. Når værktøjet er klar, skal du klikke på knappen Genstart nu for at fuldføre installationen på din computer.
    4. Det kan tage lidt tid at installere Windows 11, og din pc genstartes et par gange. Sørg for, at du ikke slukker for din pc.



    Bemærk: Installationsassistenten til Windows 11 kører ikke på Arm-baserede pc'er. Den understøttes kun til pc'er med x64-processorer. Se Opret installationsmedie til Windows 11, hvis du har brug for et installationsmedie til at installere Windows 11 på en anden pc.

Opret installationsmedie til Windows 11

Hvis du vil geninstallere eller udføre en ren installation af Windows 11 på en ny eller brugt pc, skal du bruge denne mulighed til at downloade værktøjet til medieoprettelse, så du kan oprette et USB-drev eller en dvd, der kan startes fra.

  • For at komme i gang skal du have en licens til at installere Windows 11 eller have en Windows 10-enhed, der er berettiget til en opgradering til Windows 11.

    Sørg for, at du har:

    • En internetforbindelse (der kan påløbe gebyr til internetudbyderen).
    • Tilstrækkelig ledig datalagerplads på den computer, det USB-drev eller det eksterne drev, som du downloader .iso-filen til.
    • En tom dvd-disk med mindst 8 GB (og en dvd-brænder) til at oprette en disk, der kan startes fra. Vi anbefaler, at du bruger et tomt USB-drev eller en tom dvd, fordi alt indhold bliver slettet under installationen.
    • Hvis du får en meddelelse om, at "filen til diskafbildning" er for stor, når du forsøger at brænde en dvd-startdisk fra en ISO-fil, kan du overveje at bruge en dobbeltsidet-dvd (DL – Dual Layer) med højere kapacitet.
    •  

    Tjek, at den pc, du vil installere Windows 11 på, opfylder følgende:

    • Har en 64-bit CPU: Windows 11 kan kun køre på 64-bit CPU'er. Hvis du vil tjekke, om din pc har en, skal du gå til Indstillinger > System > Om eller søge efter "Systemoplysninger" i Windows og se under "Systemtype".
      • Værktøjet til oprettelse af Windows 11-medie opretter kun et installationsmedie til x64-processorer. På Arm-baserede pc'er skal du vente, indtil du via Windows Update får besked om, at opgraderingen er klar til din pc.
    • Opfylder systemkravene: Ikke alle enheder, der kører Windows 10, er berettiget til en Windows 11-opgradering. Se bemærkningen nedenfor med linket til: Enhedsspecifikationer for Windows 11 med hensyn til krav til opgradering og understøttede funktioner. Visse funktioner kræver ekstra hardware.
      • ADVARSEL: Det frarådes at installere et Windows 11-medie på en pc, som ikke overholder minimumsystemkravene til Windows 11, da det kan medføre kompatibilitetsproblemer. Hvis du fortsætter med at installere Windows 11 på en pc, som ikke opfylder kravene, understøttes denne pc ikke længere, og du er ikke berettiget til at modtage opdateringer. Skader på pc'en, der skyldes manglende kompatibilitet, er ikke dækket af producentens garanti.
    • Passer til dit aktuelle sprog: Du skal vælge det samme sprog, når du installerer Windows 11. Hvis du vil se, hvilket sprog du bruger i øjeblikket, skal du gå til Tid og sprog i Pc-indstillinger eller til Område i Kontrolpanel.



    Bemærk! Se Enhedsspecifikationer til Windows 11 med hensyn til krav til opgradering og understøttede funktioner. Visse funktioner kræver ekstra hardware. Vi anbefaler også, at du besøger pc-producentens websted for at få oplysninger om opdaterede drivere og hardwarekompatibilitet.

    Brug af værktøjet til medieoprettelse til at oprette et installationsmedie:

    1. Når du har downloadet medieoprettelsesværktøjet, skal du køre det. Du skal være administrator for at køre dette værktøj.
    2. Hvis du accepterer licensvilkårene, skal du vælge Acceptér.
    3. På siden Hvad ønsker du at gøre? skal du vælge Opret installationsmedie til en anden pc og derefter vælge Næste.
    4. Vælg sprog, udgave og arkitektur (64-bit) til Windows 11.
    5. Vælg, hvilket medie du vil bruge:
      • USB-flashdrev: Tilslut et tomt USB-flashdrev med mindst 8 GB lagerplads. Eventuelt indhold på flashdrevet bliver slettet.
      • ISO-fil: Gem en ISO-fil på din pc. Den kan bruges til at oprette en dvd, der kan startes fra. Når filen er downloadet, kan du gå til den placering, hvor filen er gemt, eller vælge Åbn dvd-brænder og følge vejledningen for at brænde filen på en dvd.

     

    Når installationsmediet er oprettet, skal du følge nedenstående trin for at bruge det.

    1. Hvis du vil tjekke, om der er aktuelle opdateringer, skal du vælge knappen Start og derefter gå til Indstillinger > Windows Update og vælge Søg efter opdateringer. Du kan også gå til enhedsproducentens supportwebsted for at få yderligere drivere, hvis du skulle få brug for det.



    Bemærk! Drivere til Surface-enheder kan findes på siden Download drivere og firmware til Surface.

    Inden du installerer Windows 11, er det en god idé at gemme alt arbejde og sikkerhedskopiere din pc. Hvis du har brugt værktøjet til medieoprettelse til at downloade en ISO-fil til Windows 11, skal du huske at brænde den på en dvd, før du udfører disse trin:

    1. Tilslut USB-flashdrevet, eller indsæt dvd'en i den pc, hvor du vil installere Windows 11.
    2. Genstart din pc.
      • Hvis din pc ikke starter automatisk fra USB-drevet eller dvd-mediet, skal du muligvis åbne en startmenu eller ændre startrækkefølgen i pc'ens BIOS- eller UEFI-indstillinger. 
      • Hvis du vil åbne en startmenu eller ændre startrækkefølgen, skal du normalt trykke på en tast (f.eks. F2, F12, Delete eller Esc), lige efter at du har tændt din pc. Du kan finde oplysninger om, hvordan du får adgang til startmenuen eller ændrer startrækkefølgen på din pc, i den dokumentation, som blev leveret med pc'en, eller ved at gå til producentens websted.
      • Hvis du ikke kan se det USB-drev eller den dvd-medieenhed, der er angivet i startindstillingerne, skal du muligvis kontakte pc-producenten for at få at vide, hvordan du midlertidigt deaktiverer sikker bootstart i dine BIOS-indstillinger.
      • Hvis en ændring af startmenuen eller -rækkefølgen ikke løser problemet, og din pc straks starter i det operativsystem, du vil udskifte, er pc'en muligvis ikke lukket helt ned. For at sikre, at pc'en er lukket helt ned, skal du vælge tænd/sluk-knappen på logonskærmen eller i menuen Start og vælge Luk computeren.
    3. På siden Installér Windows skal du vælge dit sprog, klokkeslæt og tastaturpræferencer og derefter vælge Næste.
    4. Vælg Installér Windows.

     

    Vigtig bemærkning! Hvis du har foretaget ændringer i startrækkefølgen på trin 2, kan du komme ud for et scenarie, hvor den første Installér Windows-side vises, når installationsprocessen er fuldført. For at undgå dette problem skal du annullere de ændringer, du har foretaget af startrækkefølgen. Dette sikrer, at det interne drev, som du lige har installeret Windows på, starter normalt.

Download Windows 11-diskafbildning (ISO) til x64-enheder

Denne mulighed er til brugere, som vil oprette et installationsmedie, der kan startes fra (USB-flashdrev, dvd), eller oprette en virtuel maskine (.ISO-fil) for at installere Windows 11. Den downloadede fil er en ISO-fil med flere udgaver, og du skal bruge din produktnøgle til at låse den rigtige udgave op.

Windows 11-ISO'er til Arm64-enheder bliver gjort tilgængelige i de kommende uger.

 

Vælg en udgave i rullemenuen.
  • Sørg for, at du har:

    • En internetforbindelse (der kan påløbe gebyr til internetudbyderen).
    • Tilstrækkelig ledig datalagerplads på den computer, det USB-drev eller det eksterne drev, som du downloader .iso-filen til.
    • En tom dvd-disk med mindst 8 GB (og en dvd-brænder) til at oprette en disk, der kan startes fra. Vi anbefaler, at du bruger et tomt USB-drev eller en tom dvd, fordi alt indhold bliver slettet under installationen.
    • Hvis du får en meddelelse om, at "filen til diskafbildning" er for stor, når du forsøger at brænde en dvd-startdisk fra en ISO-fil, kan du overveje at bruge en dobbeltsidet-dvd (DL – Dual Layer) med højere kapacitet.

     

    Tjek, at den pc, du vil installere Windows 11 på, opfylder følgende:

    • Har en 64-bit CPU: Windows 11 kan kun køre på 64-bit CPU'er. Hvis du vil tjekke, om din pc har det, skal du gå til Indstillinger > System > Om eller søge efter "Systemoplysninger" i Windows og se under "Systemtype". 
    • Opfylder systemkravene:
      Det er ikke alle enheder med Windows 10, som er berettiget til en Windows 11-opgradering. Se bemærkningen nedenfor for at få flere oplysninger.
      • ADVARSEL! Det frarådes at installere et Windows 11-medie på en pc, som ikke overholder minimumsystemkravene til Windows 11, da det kan medføre kompatibilitetsproblemer. Hvis du fortsætter med at installere Windows 11 på en pc, som ikke opfylder kravene, understøttes denne pc ikke længere, og du er ikke berettiget til at modtage opdateringer. Skader på pc'en, der skyldes manglende kompatibilitet, er ikke dækket af producentens garanti.

     

    Når downloadingen er fuldført, kan du bruge indstillingen Bekræft din downloadede fil til at sikre filens integritet.

    Bemærk! Se Enhedsspecifikationer til Windows 11 med hensyn til krav til opgradering og understøttede funktioner. Visse funktioner kræver ekstra hardware. Vi anbefaler også, at du besøger pc-producentens websted for at få oplysninger om opdaterede drivere og hardwarekompatibilitet.

    Installationsvejledning (dvd):

    1. Find den mappe, som du downloadede ISO-filen med Windows 11 til.
      • Hvis du vil bruge Windows-funktionen til brænding af diskafbildning til at oprette installations-dvd'en, skal du højreklik på ISO-filen og vælge Egenskaber . Gå til fanen "Generelt", klik på "Skift...", hvor der står "Åbnes med:", og vælg Windows Stifinder. Vælg Anvend . Dette betyder, at Brænd diskafbildning vises, når du højrekliker på ISO-filen.
      • Hvis du vil bruge et dvd-brænderprogram fra en tredjepart, kan du højreklik på ISO-filen og vælge Åbn med .


    Installationsvejledning (dvd):

    1. Hvis du vil installere Windows 11 direkte fra ISO-filen uden at bruge en dvd eller et USB-flashdrev, kan du gøre det ved at indlæse ISO-filen. Dette udfører en opgradering af dit aktuelle operativsystem til Windows 11.
    2. Sådan indlæses ISO-filen:
      • Gå til den placering, som du downloadede ISO-filen til. Højreklik derefter på ISO-filen, og vælg  Egenskaber .
      • Gå til fanen "Generelt", klik på "Skift…", hvor der står "Åbnes med:", og vælg Windows Stifinder som det program, du vil bruge til at åbne ISO-filer, og vælg  Anvend .
      • Højreklik på ISO-filen, og vælg  Indlæs .
      • Dette opretter en "virtuel" disk, der kan startes fra. Dobbeltklik på den for at se filerne på den. Dobbeltklik på  setup.exe  for at starte konfigurationen af Windows 11.

Vælg produktsproget

Du skal vælge det samme sprog, når du installerer Windows. Hvis du vil se, hvilket sprog du bruger i øjeblikket, skal du gå til Tid og sprog i Pc-indstillinger eller til Område i Kontrolpanel.

Vælg et sprog i rullemenuen.

*Din brug af værktøjerne til medieoprettelse på dette websted er underlagt Microsofts vilkår for anvendelse for dette websted.