This is the Trace Id: 8882da1c4f237160cc17bdd846d68865

Oplysninger om brug af fortrydelsesretten


Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde denne aftale inden for 14 dage uden at give nogen begrundelse.

Fortrydelsesperioden udløber efter 14 dage fra den dag, hvor du eller en anden tredjepart end fragtfirmaet, som er angivet af dig, får den sidste vare i fysisk besiddelse – eller i tilfælde af en aftale om en tjeneste fra datoen for aftalens indgåelse.

For at gøre brug af din fortrydelsesret skal du informere os, Microsoft Ireland Operations Ltd, One Microsoft Place, Microsoft Store Withdrawals, South County Business Park, Leopardstown, Dublin 18, Irland, tlf.: 80 404 952, enwdrl@microsoft.com, om din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. et brev, der er sendt via post eller mail). Du kan bruge den vedhæftede model til en fortrydelsesformular, men det er ikke påkrævet.

For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, at du sender din meddelelse om brug af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesperiodens udløb.

 

Følgerne af brug af fortrydelsesretten

Hvis du fortryder denne aftale, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder omkostningerne til levering (med undtagelse af de ekstra omkostninger, der skyldes dit valg af en anden type levering end den billigste type standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dag, hvor vi underrettes om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører denne refusion ved hjælp af de samme betalingsmidler, som du brugte til den første transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet. Under alle omstændigheder pådrager du dig ikke gebyrer som følge af refusionen. Vi kan tilbageholde en refusion, indtil vi har modtaget varerne, eller du har fremlagt bevis for at have sendt varerne tilbage, alt efter hvad der sker først.

Du skal sende varerne tilbage eller aflevere dem til os uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dag, hvor du meddeler os, at du gør brug af din fortrydelsesret. Tidsfristen er overholdt, hvis du sender varerne tilbage inden udløbet af perioden på 14 dage. Du skal afholde de direkte omkostninger til returnering af varerne. De hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Hvis du har er begyndt at bruge tjenesterne i fortrydelsesperioden, skal du betale os den de af aftalens samlede pris, der svarer til de tjenester, du har leveret, indtil du har informeret os om din brug af fortrydelsesretten.

 

BEMÆRK! Hvis du vil returnere produkter og fortryde aftalen, anbefaler vi, at du anmoder om refusion online eller giver besked om, at du gør brug af fortrydelsesretten, via mail til enwdrl@microsoft.com. Når vi har modtaget din meddelelse, sender vi dig instruktioner om returneringen og en forudbetalt forsendelsesetiket med mail(s), hvis det er relevant. Afvent returneringsinstruktionerne i forbindelse med fysiske produkter, og send ikke nogen produkter til den fysiske adresse nedenfor. Erfaringerne viser, at sager om fortrydelsesret online eller via mail kan behandles hurtigere og mere pålideligt, mens sager pr. brev kan føre til forsinkelser eller kræve yderligere spørgsmål.  

 

Model til fortrydelsesformular
(udfyld og returner kun denne formular, hvis du vil fortryde aftalen)

 

Til
enwdrl@microsoft.com
Microsoft Ireland Operations Ltd, Microsoft Store Withdrawals
One Microsoft Place, South County Business Park, Leopardstown, Dublin 18, Irland

Jeg/vi (*) meddeler hermed, at jeg/vi (*) fortryder min/vores (*) købsaftale for følgende varer (*)/for leveringen af følgende tjeneste(*) 

  • Bestilt den (*)/modtaget den (*),
  • Navn på forbruger(e),
  • Forbrugerens/forbrugernes adresse,
  • Ordrenummer (**)
  • Microsoft-konto/mail (**)
  • Telefon (**)
  • Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis denne formular er på papir),
  • Dato

(*) slet som relevant
(**) valgfrit, til identifikation og forespørgsler