This is the Trace Id: d381731da9cf7b430fd3a1e2f885a9a5
Gå til hovedindholdet
Microsoft Security
En person, der slapper af på en sofa og bruger en bærbar computer.

Hvad er et cyberangreb?

Et cyberangreb er et forsøg på at bryde ind i, afbryde eller beskadige computersystemer, netværk eller digitale enheder, ofte til skadelige formål som f.eks. datatyveri eller økonomisk svindel.
Beskyt dig mod cyberangreb

Et omfattende indblik i cyberangreb.

Få mere at vide om de forskellige typer cyberangreb, hvordan du kan forhindre cyberangreb i moderne teknologi, og hvordan du reagerer i tilfælde af et cyberangreb.

Vigtige budskaber

  • Cyberangreb er forsøg på at bryde ind i, beskadige eller afbryde computersystemer.
  • Phishing og ransomware er to almindelige angreb.
  • En plan for svar på hændelser er afgørende for at komme sig efter et cyberangreb.

Hvad er et cyberangreb?

En cyberangreb er et bevidst forsøg fra en person eller gruppe på at bryde ind i, beskadige eller afbryde computersystemer, netværk eller digitale enheder, ofte til skadelige formål, f.eks. datatyveri, spionage, økonomisk svindel eller systemangreb.

Cyberangreb har udviklet sig betydeligt gennem årene. I 1980'erne til 1990'erne opstod der tidlige virusser og orme, som primært var målrettet individuelle computere og netværk. I 2000'erne blev der vist mere avancerede malware, phishingog DDoS-angreb (Distributed Denial-of-Service) i stor skala, som er målrettet virksomheder og myndigheder. I 2010'erne blev APT'er (Advanced Persistent Threats), ransomwareog angreb på nationalstater udbredt. I dag bruger personer med ondsindede hensigter kunstig intelligens og cloudbaseret infrastruktur til at opskalere deres angrebsmængde, lancere avancerede kampagner inden for social engineering som f.eks. deepfake-svindel og skræddersy phishingforsøg og malware til individuelle mål, hvilket øger deres succesrate.

Da vores dagligdag er så afhængig af digitale systemer, udgør cyberangreb betydelige risici for enkeltpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. Den stigende cloudcomputing, Tingenes internet (IoT) og kunstig intelligens har udvidet den potentielle angrebsoverflade – eller samlingen af alle mulige placeringer og indgangspunkter for adgang til et netværk eller system – hvilket gør cybersikkerhed afgørende for at beskytte følsomme data, finansielle aktiver og endda national sikkerhed. I takt med at cybertrusler fortsætter med at udvikle sig, er proaktive forsvarsstrategier, trusselsintelligensog cybersikkerhed mere kritisk end nogensinde før.

Cyberangreb har potentiale til at beskadige enkeltpersoners og organisationers omdømme alvorligt, hvilket fører til tab af tillid og troværdighed. Når følsomme data brydes, f.eks. kundeoplysninger, økonomiske poster eller beskyttede forretningsstrategier, kan interessenter miste tilliden til en organisations evne til at beskytte deres aktiver. Højprofilerede brud, f.eks. dem, der påvirker større virksomheder og offentlige institutioner, resulterer ofte i offentlig opmærksomhed, juridiske konsekvenser og økonomiske tab. For enkeltpersoner kan identitetstyveri eller hackede konti på sociale medier skade personlige og professionelle omdømmer.

Det er afgørende at forstå cyberangreb og deres voksende natur for at styrke cybersikkerhedsforanstaltningerne og give virksomheder og enkeltpersoner mulighed for at implementere proaktive forsvar, afhjælpe risici og opretholde tillid. phishing

Forskellige typer cyberangreb

Cyberkriminelle bruger en række angrebsmetoder til at udnytte sikkerhedsrisici i systemer, stjæle følsomme oplysninger og afbryde driften.

Der er to primære typer angreb:

Varebaserede angreb. I denne type angreb bruger cyberkriminelle et automatiseret script og værktøj til at udsende et angreb til en bred gruppe af personer. Et eksempel kan være en phishingmail, der sendes ud til et stort antal mailadresser. Disse angreb er generelt ikke rettet mod en bestemt organisation, og hackere følger ikke op på dem, hvis de mislykkes.

Menneskebetjente angreb eller hands-on-keyboard-angreb. Disse typer angreb ligner et varebaseret angreb, da de kan starte med en phishingmail eller tyveri af legitimationsoplysninger. Men i dette tilfælde arbejder en rigtig person bag kulisserne for at udarbejde et mere målrettet indledende adgangsforsøg og følge op med hands-on-keyboard-aktivitet.

Personer med ondsindede hensigter går typisk efter en bestemt virksomhed, organisation eller offentlig gruppe. De bruger flere metoder til at forsøge at bryde ind i en organisations systemer eller forårsage skade, når de har fået adgang, herunder:

Brute force-angreb. Disse angreb involverer systematisk at gætte adgangskoder eller krypteringsnøgler for at bryde ind på konti og netværk. Når en hacker har fået adgang til et system, kan vedkommende derefter følge op ved at installere malware eller ransomware.

DDoS-angreb. Ved at overvælde servere eller netværk med overdreven trafik forårsager hackere tjenesteafbrydelser og gør tjenester utilgængelige.

Malware. Malware er et skadeligt stykke software, der ofte bruges til at få fodfæste i netværket ved at deaktivere sikkerhedskontroller, levere fjernadgang eller installere ransomware-nyttedata.

Ransomware. Hackere udruller en type malware, der krypterer filer og i bund og grund holder dem som gidsler. Hackeren kræver derefter betaling for dekryptering.

Botnets. Denne type angreb omfatter brug af netværk af kompromitterede computere til at udføre angreb i stor skala, herunder spamdistribution og DDoS-angreb.

XSS (Cross-Site Scripting). For at kompromittere brugersessioner og data indsætter hackere skadelige scripts på websteder.

SQL-injektion. Når hackere udnytter databasesårbarheder ved at indsætte skadelige SQL-forespørgsler, SQL-injektionsangreb, giver det dem adgang til følsomme oplysninger eller beskadigede databaser.

MiTM-angreb (Man-in-the-middle). Disse angreb kaldes også aflytningsangreb og involverer opsnappende kommunikation mellem to personer eller mellem en person og en server. MiTM-angreb udføres ofte på usikre offentlige trådløse netværk.

Sådan forhindrer du cyberangreb i nutidens komplekse digitale ejendomme

Cybersikkerhedstrusler udvikler sig hele tiden, hvilket gør det afgørende for virksomheder at implementere proaktive sikkerhedsforanstaltninger. Følgende er vigtige strategier til at forhindre cyberangreb.

Implementer stærk godkendelse for at beskytte identiteter. Når godkendelsesstyrken angives, kan systemadministratorer angive, hvilke kombinationer af godkendelsesmetoder der kan bruges til at få adgang til en ressource. For at få adgang til en følsom ressource kan administratorer f.eks. kræve, at der kun bruges phishingresistente godkendelsesmetoder. For at få adgang til en mindre følsom ressource kan administratorer tillade mindre sikre kombinationer af multifaktorgodkendelser, f.eks. en adgangskode plus en sms.

Brug adgangsnøgler. AdgangsnøgleAdgangsnøgler hjælpe med at forhindre cyberangreb ved at erstatte traditionelle adgangskoder med kryptografisk godkendelse, hvilket gør dem modstandsdygtige over for phishing, tyveri af legitimationsoplysninger og brute force-angreb. Da adgangsnøgler er knyttet til en brugers enhed og kræver biometrisk godkendelse eller en pinkode, fjerner de de risici, der er forbundet med genbrug af adgangskode og svage legitimationsoplysninger.

Opdatér jævnligt systemer og software. Cyberkriminelle udnytter sårbarheder i forældet software, så det er vigtigt at opdatere operativsystemer og programmer regelmæssigt. Slå automatiske opdateringer til, hvor det er muligt. Anvend jævnligt sikkerhedsrettelser til programmer som Adobe, Java og webbrowsere.

Implementer kontinuerlig styring af trusselseksponering. Administration af trusselseksponering eller administration af sikkerhedseksponering giver dig et samlet overblik over din organisations sikkerhedstilstand på tværs af dine aktiver og arbejdsbelastninger. Dette hjælper med proaktivt at administrere angrebsoverflader, beskytte kritiske aktiver og udforske og afhjælpe eksponeringsrisiko.

Udfør regelmæssige sikkerhedsovervågninger og vurderinger af sikkerhedsrisici. Udfør indtrængningstest for at identificere svagheder, før hackere gør det. Overvåg netværks- og systemlogge, og brug et SIEM (Security Information and Event Management) til at registrere uregelmæssigheder.

Gennemse adgangskontrol og tilladelser. Begræns adgangen til følsomme data og kritiske systemer til autoriserede medarbejdere. Implementer rollebaseret adgangskontrol (RBAC).

Levér regelmæssig træning i cybersikkerhed. Undervis medarbejdere om phishingangreb, social engineering og sikker browsing. Lær dem, hvordan de identificerer mistænkelige mails, links og vedhæftede filer, og hvordan de skal reagere, hvis de modtager nogen af disse elementer. Kør simulerede phishingtests for at teste medarbejdernes opmærksomhed.

Implementer registrerings- og svarværktøjer. Værktøjer til udvidet registrering og svar (XDR) forener trusselsregistrering, -undersøgelse og -svar på tværs af arbejdsbelastninger i cloudmiljøet, slutpunkterog netværk – der understøtter hurtigere og mere koordineret afhjælpning af trusler. Ved at aggregere og analysere sikkerhedssignaler fra flere kilder giver XDR dyb synlighed i cloudmiljøer og hjælper med at reducere dvæletiden for avancerede trusler.

Brug kunstig intelligens til cybersikkerhed. Det er vigtigt at vælge værktøjer med kunstig intelligens til cybersikkerhed, fordi AI registrerer og reagerer på trusler i realtid, hvilket hjælper med at forhindre cyberangreb, før de forårsager skade. Kunstig intelligens forbedrer også sikkerheden ved hurtigt at analysere enorme mængder data og identificere mønstre, som menneskelige analytikere kan overse.

Implementer en MDR-tjeneste (Managed Detection and Response). En MDR er en cybersikkerhedstjeneste, der hjælper med proaktivt at beskytte organisationer mod cybertrusler ved hjælp af avanceret registrering og hurtig reaktion på hændelser. MDR-tjenester omfatter en kombination af teknologi og menneskelig ekspertise til at udføre jagt på cybertrusler, overvågning og reaktion.

Brug en løsning til trusselsintelligens. En cybertrusselsintelligensløsning – ideelt en med værktøjer, der bruger kunstig intelligens, maskinel indlæring og avancerede funktioner som sikkerhedsorkestrering, automatisering og respons (SOAR)sikkerhedsorkestrering, automatisering og svar (SOAR) – automatiserer mange sikkerhedsfunktioner for at hjælpe dig med at foregribe angreb i stedet for blot at reagere på dem. Trusselsintelligens hjælper også sikkerhedsmedarbejdere med at automatisere afhjælpningshandlinger, når et angreb afsløres, f.eks. blokering af skadelige filer og IP-adresser.

Sådan reducerer du effekten af et cyberangreb

Hvis der registreres et cyberangreb, er hurtig handling afgørende for at afhjælpe skader, begrænse sikkerhedsbrud og genoprette driften. Følg disse vigtige trin efter et angreb:

Inddæm skaderne. Fjern kompromitterede computere, servere eller netværkssegmenter fra netværket for at forhindre yderligere spredning. Fjern Ethernet-kabler, deaktiver trådløse netværk, eller brug firewallregler til at indeholde angrebet. Deaktiver kompromitterede konti og legitimationsoplysninger, og nulstil adgangskoder for berørte konti. Tilbagekald adgangstokens og API-nøgler, hvis det er nødvendigt. Brug firewallregler til at blokere forbindelser fra kendte IP-adresser med ondsindede hensigter, og luk alle uautoriserede fjernadgangssessioner.

Kontakt din udbyder af administrerede tjenester. Mange virksomheder tilbyder hjælp i tilfælde af sikkerhedsbrud. Hvis du har en udbyder af administrerede tjenester, der kan hjælpe dit interne team, skal du kontakte dem så hurtigt som muligt.

Identificer typen af angreb. Se efter uventet systemadfærd, uautoriseret adgang eller krav om løsesum. Find ud af, om det er malware, ransomware, phishing, DDoS eller databrud.

Find ud af, om data er blevet kompromitteret. Gennemse logfiler for uautoriserede adgangsforsøg. Kontrollér, om følsomme kundeoplysninger, økonomiske oplysninger eller beskyttede oplysninger blev stjålet. Hvis det er nødvendigt at gendanne data, skal du bruge rene, upåvirkede sikkerhedskopier til at udføre gendannelsen. Kontrollér, at sikkerhedskopier er fri for malware, før du udruller igen.

Vurder systemintegritet. Identificer, hvilke systemer eller programmer der blev påvirket. Søg efter filændringer, slettede poster eller ændrede tilladelser. Identificer skadelige processer, og luk ned for dem for at forhindre yderligere skade. Fjern malware og uautoriseret adgang. Brug opdaterede antivirus- og antimalwareværktøjer til at scanne og rense inficerede enheder. Nulstil systemkonfigurationer, og fjern uautoriserede konti.

Giv interne teams og myndigheder besked. Rapportér hændelsen til it-, sikkerhedsteams, direktører og juridiske teams. Hvis personlige data blev kompromitteret, skal du give lovgivningsmæssige instanser – f.eks. generel forordning om databeskyttelse (GDPR), HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act), PCI-DSS-overholdelsesinstanser – som loven kræver det.

Bevar beviser til teknisk analyse. Slet ikke logfiler, eller genstart ikke systemer med det samme. Tag systemsnapshots og logfiler til yderligere undersøgelse.

Ret sårbarheder, og styrk sikkerheden. Anvend de nyeste sikkerhedsrettelser og softwareopdateringer. Gennemse firewallregler, indstillinger for mailsikkerhed og adgangskontrol.

Foretag et gennemsyn efter hændelsen. Identificer rodårsager og dokumentlektioner, der er lært. Find ud af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der mislykkedes, og hvordan du kan forbedre dem.

Derfor har du brug for en robust plan for svar på hændelse

En plan for svar på hændelse er afgørende for at minimere nedetiden og det økonomiske tab ved at reducere driftsafbrydelser og forhindre indtægtstab. Den understøtter også overholdelse af angivne standarder, da mange brancher kræver en dokumenteret plan for svar på hændelse for at opfylde standarder som GDPR, HIPAA, NIST og PCI-DSS. En veludført plan for svar på hændelse beskytter også dit omdømme og hjælper med at bevare kundetilliden ved at understøtte hurtig inddæmning af trusler og forhindre datalækager og brandskader. Det forbedrer paratheden og svartiden ved at give teams mulighed for at reagere hurtigt og effektivt, når der opstår et sikkerhedsbrud. Desuden styrker løbende gennemgang og forbedring af planen for svar på hændelse en organisations sikkerhedstilstand, hvilket hjælper med at forhindre fremtidige angreb.

Nye og kommende tendenser inden for cyberangreb

Cyberangreb har omfattende konsekvenser, der rækker ud over de enkelte virksomheder, og som påvirker verdensøkonomien betydeligt. Angreb i stor skal på finansielle institutioner, forsyningskæder og kritisk infrastruktur kan resultere i milliardtab, forstyrre industrier og bremse økonomisk vækst. Ransomwareangreb på sundhedssystemer eller produktionsanlæg fører f.eks. til driftsstop, forsinkede tjenester og øgede omkostninger. Små virksomheder, der ofte er mindre udstyret til at håndtere cybertrusler, kan komme til at lide uoprettelig økonomisk skade, hvilket fører til tab af job og reduceret tillid på markedet. De stigende omkostninger ved cybersikkerhedsforanstaltninger tvinger virksomheder og staten til at tildele flere ressourcer til forsvar i stedet for innovation og vækst, hvilket i sidste ende påvirker den økonomiske produktivitet.

Ud over den økonomiske skade har cyberangreb alvorlige konsekvenser, hvilket udhuler den offentlige tillid til digitale systemer og institutioner. Når personlige data bliver stjålet, står enkeltpersoner over for identitetstyveri, økonomisk svindel og brud på personlige oplysninger, hvilket fører til brud på sikkerheden og et tab af tillid til onlinetjenester. Angreb på vigtige tjenester, f.eks. elnet eller hospitaler, kan forstyrre dagligdagen, true den offentlige sikkerhed og endda koste liv. Desuden kan nationalstaternes kamp mod cybertrusler og kampagner mod misinformation gøre offentlige myndigheder ustabile, påvirke valgene og skabe uoverensstemmelser mellem befolkningslag. I takt med at den digitale afhængighed vokser, udgør cybertrusler en stigende risiko for global stabilitet, hvilket gør robuste cybersikkerhedsforanstaltninger afgørende for at sikre både økonomisk fremgang og økonomisk trivsel.

Nogle få iøjefaldende cyberangreb omfatter:

WannaCry ransomware-angreb. I 2017 spredte et massivt ransomwareangreb, der udnyttede en sårbarhed i Microsoft Windows, sig hurtigt ud over mere end 150 lande og påvirkede hospitaler, virksomheder og offentlige myndigheder. De bemærkelsesværdige ofre var Storbritanniens sundhedssystem, FedEx, Renault og Telefónica. Cyberangrebet forårsagede skader på 4 milliarder USD globalt.

Equifax-databrud. I 2017 udnyttede cyberkriminelle en sårbarhed i softwaren, der ikke var blevet rettet, hvilket medførte eksponering af følsomme oplysninger for 147 millioner mennesker. Data, der er stjålet, omfatter CPR-numre, kreditkortoplysninger og personlige id'er. Equifax indgik et forlig og betalte 700 millioner USD for skader og kreditovervågningstjenester. Dette angreb førte til strengere databeskyttelseslove og øgede granskningen af kreditvurderingsbureauerne.

SolarWinds-forsyningskædeangreb. I 2020 kompromitterede cyberkriminelle – der gik efter USAs offentlige instanser og Fortune 500-virksomheder – SolarWinds’ Orion-software og indsatte en bagindgang, der bruges til at udspionere netværk. De omfattede USA Department of Homeland Security, Microsoft og Intel.

Colonial Pipeline ransomware-angreb. I 2021 blev Colonial Pipeline Company angrebet, hvilket resulterede i, at virksomheden lukkede ned for driften. For at genoprette det computerbaserede system, der bruges til at administrere oliepipelines i hele det sydøstlige USA, betalte Colonial Pipeline de cyberkriminelle en løsesum på 75 bitcoins (svarende til 4,4 millioner USD på det pågældende tidspunkt). Dette cyberangreb, som målrettet gik efter olieinfrastrukturen, var den største i USAs historie, og den fremhævede sikkerhedsrisici i energi- og transportsektoren, hvilket medførte stærkere cybersikkerhedsforanstaltninger.

Kryptovaluta. I marts og april 2022 blev tre forskellige investeringsprotokoller udsat for et cyberangreb. I løbet af en uge har cyberkriminelle stjålet kryptovaluta for 15,6 millioner USD fra Inverse Finance, 625 millioner USD fra gaming-fokuseret Ronin Network og 3,6 millioner USD fra Ola Finance.

I de seneste år er cyberangreb blevet hyppigere, mere avancerede og har forårsaget større økonomisk skade, og ransomware er blevet en af de største trusler. Personer med ondsindede hensigter går i stigende grad både efter enkeltpersoner og organisationer, krypterer kritiske data og kræver store beløbsbetalinger. Højprofilerede ransomware-angreb på hospitaler, finansielle institutioner og infrastrukturvirksomheder har afbrudt driften og forårsaget alvorlige økonomiske tab. Cyberkriminelle er også gået over til dobbelt afpresningstaktikker. De låser ikke kun data, men truer også med at lække følsomme oplysninger, hvis løsesummen ikke betales. Forøgelsen af ransomware som en tjeneste har givet yderligere næring til denne tendens, hvilket gør det muligt for selv ikke-tekniske cyberkriminelle at starte angreb med forudbyggede ransomware-værktøjer.

En anden alarmerende tendens er den stigende sofistikering af phishingangreb og statssponsorerede cyberangreb. Moderne phishingkampagner bruger AI-genererede mails, deepfake-teknologi og social engineering-taktikker til at narre selv de mest forsigtige personer til at videregive følsomme oplysninger. Disse angreb tilsidesætter ofte traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, hvilket fører til tyveri af legitimationsoplysninger og brud på datasikkerheden. I mellemtiden er statssponsorerede cyberangreb blevet mere udbredt og er rettet mod kritisk infrastruktur, f.eks. elnet, vandbehandlingsanlæg og offentlige myndigheder. Disse angreb, der ofte tilskrives nationale stater, der forsøger at forstyrre den amerikanske økonomi eller indsamle underretninger, fremhæver behovet for stærkere politikker for cybersikkerhed, forbedrede systemer til trusselsregistrering og internationalt samarbejde for at forsvare sig mod cybertrusler.

Effektive løsninger mod cyberangreb

Det er afgørende at forstå og beskytte mod cyberangreb for at opretholde integriteten og sikkerheden af en organisations data og systemer. Ved proaktivt at håndtere potentielle trusler minimerer organisationer risikoen for brud, beskytter følsomme oplysninger og sikrer forretningskontinuitet.

En måde at beskytte sig mod cyberangreb på er ved at bruge en samlet sikkerhedsplatform. Integration af flere sikkerhedsværktøjer – f.eks. slutpunktsbeskyttelse, identitetssikkerhed, mailsikkerhedog trusselsregistrering og -svar – i et enkelt system forbedrer synligheden. Denne centraliserede tilgang reducerer også sikkerhedshuller, hvilket gør det nemmere at registrere, analysere og afhjælpe angreb i realtid.

Kunstig intelligens er et effektivt værktøj til at forhindre og reagere på cyberangreb. AI-drevet trusselsintelligens og automatisering registrerer og afbryder cybertrusler i realtid og understøtter hurtig reaktion på hændelser. Derudover forbedrer det synligheden af angrebsoverflader og eksponering af cybertrusler, hvilket giver organisationer mulighed for proaktivt at administrere deres sikkerhedstilstand og reducere risikoen for brud.

Den Microsoft AI-drevne samlede SecOps-løsning er et eksempel på en samlet sikkerhedsplatform, der er designet til at forhindre og forsvare sig mod cyberangreb ved at integrere avancerede sikkerhedsteknologier og fremgangsmåder i en enkelt, sammenhængende platform. Denne løsning udnytter generativ AI sammen med de fulde funktioner i udvidet registrering og svar (XDR) og SIEM til at levere omfattende beskyttelse på tværs af slutpunkter, identiteter, mails, samarbejdsværktøjer, cloudapps og data.
RESSOURCER

Få mere at vide om cybersikkerhed

  1.
En mand sidder ved et skrivebord og bruger en bærbar computer.
Løsning

Sikkerhed fra slutpunkt til slutpunkt

Foren dine SecOps på tværs af forebyggelse, registrering og svar med en platform drevet af kunstig intelligens.
Opdag platformen
En kvinde i en blå skjorte.
Sikkerhed 101

Hvad er ransomware?

Få mere at vide om, hvad ransomware er, hvordan det fungerer, og hvordan du beskytter din virksomhed mod denne type cyberangreb.
Læs mere
En kvinde, der sidder i en sofa og bruger en bærbar computer.
Sikkerhed 101

Hvad er malware?

Få mere at vide om, hvordan du identificerer, forhindrer og reagerer på malwareangreb med avancerede værktøjer og strategier.
Få mere at vide
En mand sidder på en bænk med korslagte ben og holder en bærbar computer.
Portalen til trusselsbeskyttelse

Nyheder om cybersikkerhed og kunstig intelligens

Opdag de seneste tendenser og bedste praksisser inden for beskyttelse mod cybertrusler og kunstig intelligens for cybersikkerhed.
Tilmeld dig nu
Tilbage til afsnittet RESSOURCER

Ofte stillede spørgsmål

  • Afbødning af cyberangreb henviser til de strategier og foranstaltninger, der bruges til at forhindre, registrere og reagere på cybertrusler og minimere deres indvirkning på systemer, netværk og data. Dette omfatter implementering af stærke sikkerhedspraksisser såsom firewalls, kryptering, multifaktorgodkendelse, regelmæssige softwareopdateringer og medarbejdertræning i cybersikkerhed for at reducere sikkerhedsrisici og forbedre den overordnede beskyttelse.
  • Afbødning af cyberangreb er processen med at identificere, indeholde og fjerne sikkerhedstrusler for at minimere skader og gendanne systemer til en sikker tilstand. Det omfatter trin som hændelsesanalyse, programrettelse af sikkerhedsrisici og styrkelse af forsvar for at forhindre fremtidige angreb.
  • Et cyberangreb er et bevidst forsøg på at udnytte systemer, netværk eller enheder, f.eks. hacking eller udrulning af malware. En cybertrussel henviser til den potentielle fare ved et cyberangreb, herunder sårbarheder eller ondsindede agenter, der kan forårsage skade. Cyberrisiko er sandsynligheden for og den potentielle indvirkning af en cybertrussel, der realiseres, i betragtning af faktorer som sikkerhedsforanstaltninger og systemsvagheder.
  • Cyberangreb opstår, når ondsindede aktører udnytter sårbarheder i systemer, netværk eller enheder til at få uautoriseret adgang, stjæle data eller forårsage skade. Hackere bruger forskellige teknikker, f.eks. phishing, malware, udnyttelse af softwaresårbarheder eller start af brute force-angreb for at knække adgangskoder.
  • Almindelige typer cyberangreb omfatter phishing, malware, ransomware, DDoS-angreb (Distributed Denial-of-Service) og MitM-angreb (man-in-the-middle). Disse angreb har til formål at stjæle følsomme data, afbryde driften eller få uautoriseret adgang til systemer og netværk.
  • I et cyberangreb udnytter ondsindede aktører sikkerhedsrisici til at få uautoriseret adgang, stjæle data, afbryde tjenester eller beskadige systemer. Dette kan omfatte udrulning af malware, phishingsvindel eller hackingteknikker for at kompromittere netværk og manipulere eller ødelægge følsomme oplysninger.

Følg Microsoft Security