Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Fra en styrkelse af frontarbejdere til forbedringer af tilgængelighed – her er nyhederne i Microsoft 365

Teknologi har muligheden for at skabe samarbejde og strømline processer – og hvis det bruges rigtigt – forbedre trivsel og vækst for afgørende dele af den globale arbejdsstyrke. Fra teknologi, der hjælper frontarbejdere med at kommunikere, lære og betjene kunder til forbedringer, der gør indhold mere tilgængeligt på tværs af Microsoft 365, er vi i gang med at innovere for at hjælpe organisationer med at give alle bedre resultater.

Før vi dykker ned i de seneste produktnyheder, vil jeg gerne fremhæve den fleksible nye arbejdsressource, vi har gjort tilgængelig for jer. Vores nydesignede side til hybridarbejde viser, hvordan Microsoft-løsninger kan hjælpe dig med at skabe fleksibilitet på tværs af din organisation og gøre det lettere for dine medarbejdere at trives i denne nye arbejdsverden. Tjek de nye ressourcer, og fortæl os endelig, hvad du synes.

Men lad os nu kigge nærmere på nyhederne.

Styrkelse af frontarbejderne

I de sidste to år har de næsten to milliarder frontarbejdere verden over spillet en afgørende rolle i at støtte vores fællesskaber og økonomier, imens de har været udsat for helbredsrisici, leveringsproblemer og manglende personale.

Næsten 90 % af alle organisationer har frontarbejdere. Det betyder, at næsten alle organisationer på tværs af alle brancher har oplevet den samme udfordring: at balancere denne arbejdsstyrkes behov med virksomhedsresultater.

Vores seneste research viser, at der er en stor mulighed for virksomhedsledere for at fremme positive resultater for medarbejdere, kunder og omsætningen ved at prioritere kultur og kommunikation og investere i teknologi, der gør det muligt for frontarbejdere at trives.1 I denne måned lancerede vi flere nye funktioner, der skal imødekomme udfordringerne ved at være i frontlinjen og forbedre trivsel, vækst, produktivitet og engagement.

Teknologi som Microsoft Viva Connections i Microsoft Teams kan spille en afgørende rolle i at skabe fælles forståelse ift. kommunikation og kultur mellem ledelseslaget og frontlinjearbejdere. I denne måned tilføjede vi nye integrationer i Viva Connections-appen med de strategiske partnere Workday and Espressive, så medarbejdere nemt kan tilgå vigtige virksomhedsressourcer og -handlinger, f.eks. lønningslister og hr-ressourcer, fra ét sted.

Én tablet, der viser Viva Learnings startskærm, og to mobilenheder, der viser en mobilversion af “Tildelt dig” og et klik ned i den tildelte læring for at få flere oplysninger.

Det kræver de rigtige ressourcer og den rigtige oplæring, før ens medarbejdere kan lykkes. For at gøre kurser mere tilgængelige har vi opdateret Viva Learning-appen for at strømline arbejdsprocessen i forbindelse med tildeling af kurser fra partnerløsninger såsom SAP SuccessFactors, Cornerstone OnDemand og Saba Cloud. Og nye samarbejder med kursusudbydere såsom EdCast og OpenSesame giver medarbejdere adgang til et omfattende indholdsbibliotek, der kan hjælpe dem med at videreuddanne sig som en del af deres arbejde.  

To tablets, der viser Viva Learning, med et fokus på indholdsudbyderne EdCast og OpenSesame.

For at gøre kommunikation på frontlinjen nemmere udbygger vi vores strategiske samarbejde med Zebra Technologies, ser er brancheførende i software og hardware til frontarbejdere. Tidligere i denne måned annoncerede vi den generelle tilgængelighed af Walkie Talkie-appen i Microsoft Teams med en dedikeret tryk-for-at-tale-knap på en bred vifte af Zebra-mobilenheder samt generel tilgængelighed på en hvilken som helst iOS-mobilenhed.

Zebras walkie-talkie-funktion med den indbyggede tryk-for-at-tale-knap til Microsoft Teams

For at gøre det nemmere at lave aftaler har vi opdateret Bookings-appen i Microsoft Teams til en samlet visning af virtuelle aftaler på ét sted, herunder opdateringer i realtid om ventetid, køer, missede aftaler og medarbejderforsinkelser, så kunder og patienter før en førsteklasses oplevelse.

En tablet, der viser planlagte virtuelle besøg, så medarbejderen kan se alle virtuelle aftaler og detaljer såsom ventetid og adgang samt sms-påmindelser fra ét sted. Mobilenhed, der viser et Teams-møde, som bruges til en virtuel konsultation med en detailbutik.

For at hjælp medarbejdere med at styre deres egen tidsplan har vi forbedret Teams' integration med Reflexis Workforce Scheduler (RWS)for at skabe en strømlinet synkronisering i realtid til visning, tildeling og administration af vagter i Teams.

En tabletskærm fra Zebra Reflexis Workforce Management-system og en mobilenhed fra Shifts i Teams på en Zebra-enhed, der viser det samme vagtbytte.

Tidligere i denne måned skrev min kollega Steve Dispensa om, hvordan vi hjælper med at tilbyde arbejdere på frontlinjen beskyttede enheder, der gør deres liv og dagligdag lettere. Læs bloggen Om at bruge teknologi til at reducere frontarbejdernes arbejdsbyrde for at få mere at vide.

Skab indhold, som alle kan bruge

Det gør det nemmere for medarbejdere at samarbejde og bidrage, når indholdet er tilgængeligt, hvilket er grunden til, at vi gør tilgængeligt i arbejdsprocessen på tværs af Microsoft 365 Apps.

Ved at have tilgængelighed helt centralt i den kreative proces og i redigeringsfasen bliver det nemmere at afhjælpe tilgængelighedsproblemer. Vi er for tiden i gang med at udrulle en ny mulighed for at køre Tilgængelighedskontrol i baggrunden, mens du arbejder i Word, Excel og PowerPoint til Windows. Dette vil hjælpe dig med at markere tilgængelighedsproblemer, som du skal rette.

Redigeringsvindue i Microsoft Word, der viser et dokument med lav kontrast i en sektion. Zoom på skærmen viser indikatoren for Accessibility: Investigate.

Tekstalternativ (alternativ tekst) gør billedtunge, digitale dokumenter tilgængelige for brugere, som læser på skærmen. Vi udrullede for nylig muligheden for, at brugerne kan skrive alternativ tekster til billeder, som de deler i Microsoft Teams-chatten på Windows. Funktionen kommer snart til macOS. Og Excel giver nu brugere, som bruger en skærmlæser, automatiske alternative tekster til diagrammer og PivotChart, der genereres on-demand, når brugeren når objektet, for at sikre, at den er oprettet ud fra de seneste data.

Teams-chatvindue, der viser dialogboksen til at føje alternativ tekst til et billede. Talemeddelelsen siger

Skabelse af indhold er en proces, hvor samarbejde spiller en vigtig rolle, og i en verden med hybridarbejde betyder det, at man ofte skal kommunikere asynkront med hinanden. Vi har introduceret en række opdateringer til Microsoft Teams for at hjælpe med at give fleksibilitet, ift. hvor og hvornår du samarbejder. Nu kan du blive opdateret på, hvad der skete i spontane måder eller kanalmøder med Liveafskrift. Hvis du hellere vil høre hele optagelsen, kan du nu justere afspilningshastigheden (0,5 til 2 x) for Teams-mødeoptagelser i Stream og se indekserede optagelser ud fra slideovergange for at gøre det nemmere at lyde i dit eget tempo og hurtigt finde frem til det, der er mest relevant for dig.

Tilbageværende deltagere samt visning fra kameraet i Teams-rummet.

Styrk produktivitet med nye funktioner i dine yndlingsapps

I denne måned føjer vi muligheden for at se rækkefølgen af hænder i vejret til i Teams samt grundlæggende Microsoft Visio-funktioner til Microsoft 365-programpakken.

Funktionen med hænder i vejret i Microsoft Teams gør det muligt for mødedeltagere at kommunikere, at de gerne vil sige noget, uden at afbryde personen, som taler. Nu kan Teams vise den kronologiske rækkefølge af hænder i vejret, så oplægsholderen ved, hvem vedkommende først skal give ordet.

Mødevindue i Teams, der viser rækkefølgen af hænder i vejret i feltet med mødedeltagere.

Med overgangen til hybridarbejde skal arbejdsprocesser ofte ændres, og her er diagrammer en god måde at illustrere arbejdsgange. For at gøre diagrammer mere tilgængelige føjer vi grundlæggende Visio-funktioner til Microsoft 365, så du kan oprette, redigere, dele og samarbejde om diagrammer med teammedlemmer på tværs af organisationen. Med adgang til populære diagramskabeloner og figurer kan du nemt visualisere en hvilken som helst virksomhedsproces. Visio-webappen i Microsoft 365 er nu tilgængelig for alle brugere, der har et normalt Microsoft 365-abonnement.

Microsoft Visio-hjemmesiden i Microsoft 365-webportalen.

Andre nyheder i denne måned

Vi har lanceret et nyt Microsoft Edge-kursus til virksomhedsbrugere. Tilmeld dig for at lære, hvordan den hurtige og pålidelige Microsoft Edge-browser kan hjælpe dig med at gøre din arbejdsdag mere simpel med intelligent søgning og innovative Microsoft-oplevelser.

Øjnene på fremtiden

Hvad end det drejer sig om at hjælpe frontarbejderne med at føle samhørighed og støttet eller gøre indhold mere tilgængeligt for alle, bestræber vi os på, at alle medarbejdere får mulighed for at udnytte deres evner. Vi har meget mere i vente i 2022. Så kig snart forbi igen.


1The Work Trend Index, WorkLab, Microsoft. 12. januar 2022.