
Det nye Microsoft Office til Mac-bånd gør det nemt at finde de funktioner og kommandoer, du har brug for, så du hurtigt kan få opgaverne fra hånden.
Du genfinder dine velkendte kommandoer i en intuitiv, brugervenlig grænseflade øverst i vinduet med programmet. Fanen Start er dit udgangspunkt. Her finder du de oftest benyttede funktioner, f.eks. skrifttype og afsnitsformatering. Andre almindeligt brugte funktioner, f.eks. sidelayout, tabeller, diagrammer og SmartArt, findes under deres egne faner.
Båndet viser endvidere specialværktøjer, når der er brug for dem. Når du f.eks. formaterer en tabel, vises fanen Formater tabel med et udvalg af effektive værktøjer til redigering af tabeller.
Ønsker du at tilpasse båndet til din særlige arbejdsstil? Du kan tilpasse det ved at flytte rundt på faner og vise eller skjule gruppetitler under fanerne.
Få mere at vide: Introduktion til båndet
Interaktiv vejledning til båndet: Find en kommando
Se videoen
Med Fokusvisning kan du fokusere på dine ideer i et miljø uden forstyrrende elementer. Fokusvisning kan åbnes i følgende to tilstande: Skrivetilstand eller læsetilstand. I skrivetilstand kan du fokusere på netop det at skrive. I Fokusvisning kan du minimere alle formateringskommandoer, så de kun vises, når du har brug for dem. I læsetilstand kan du læse et dokument på samme måde, som når du læser en bog, med animeret bladning mellem sider. Du kan afslutte fokusvisningen ved at trykke på Esc.
Få mere at vide: Brug Fokusvisning
Se videoen


Du kan hurtigt og nemt ændre formateringen i dokumentet med visuelle hjælpelinjer til typografi. Disse hjælpelinjer viser dig ikke blot hvor, men også hvordan, der er anvendt typografier. Det betyder, at du nemt kan ændre formateringen i dokumentet. En overskrift, som er formateret med typografien Overskrift 1, ligner f.eks. til forveksling en overskrift, der er formateret med fed Calibri-skrift i 16 punkt. Den overskrift, der er formateret med en typografi, kan dog hurtigere ændres i hele dokumentet. Med hjælpelinjer til typografi kan du hurtigt finde og rette tekst, som er formateret direkte. Det er også nemt at slå hjælpelinjer til typografi til og fra. Markér eller fjern markeringen i afkrydsningsfelterne i panelet Typografier under Værktøjskasse for Vis hjælpelinjer til typografi og Hjælpelinjer til direkte formatering.
Få mere at vide: Vise, hvor der anvendes typografier i et dokument
Se videoen
Du kan søge i dokumentet uden at afbryde arbejdsprocessen. På samme måde som mange af de Mac OS X-programmer, du bruger i forvejen, har Office-søgning et søgefelt direkte på standardværktøjslinjen. Alle søgeresultaterne, dvs. alle forekomster af det ord, den sætning eller det specialtegn, du søger efter, fremhæves i dokumentet, mens du skriver i søgefeltet. Du kan også åbne Word-sidepanelet for at få vist en komplet liste over alle søgeresultaterne i dokumentet. I sidepanelet kan du også søge efter og erstatte tekst. Du kan endda søge efter specialtegn, f.eks. afsnitstegn.
Få mere at vide: Søge efter og erstatte tekst eller formatering
